Sladderspalten

Gossip, rygter og sladder om de kendte, berømte og kongelige

Flower

Skal Reese Witherspoon giftes?

Det nyeste rygte i Hollywood er, at Reese Witherspoon skal giftes. Rygtet skyldes, at hun er blevet set bærende en stor, ny guldring, samtidig med, at hun så glad ud.

Skal hun giftes, er det med Jake Gyllenhaal, som hun har været kæreste med siden 2007  – hvilket jo er en evighed målt i Hollywood-år! Læs resten af dette indlæg »

Sladderspalten i nye fjer

Sladderspalten boede før på et Smartlog-domæne, hvor den var gået i stå. Nu genopstår vi så som en anden Fugl Fønix på dette eget domæne. Sladderspalten.com bliver fremover omdrejningspunkt for nyheder og rygter om kendte, skuespillere, kongelige og andre former for berømtheder.

Aktuelle begivenheder som Vild med Dans bliver også dækket her på bloggen, da vi også har arvet indlæggene fra den hedengangne Vild med Dans-blog på Smartlog.

Vinder Joachim B. Olsen Vild med Dans?

Feltet i Vild med Dans er skåret ned til tre par nu. Tina og Tobias, Anne-Grethe og Michael og til sidst, men afgjort ikke mindst, Marianne Eihilt og Joachim B. Olsen.

I mine øjne må Joachim B. Olsen være storfavorit. Godt nok har han ikke smidt tøjet i et herreblad som hestepigen Tina Lund eller har den samme kække udstråling og hurtige replik som Anne-Grethe Bjarup Riis, men til gengæld har han gjort enorme fremskridt på dansegulvet og set over hele serien været den bedste danser.

Herfra er det stort set kun seernes afgørelse, hvad der skal se, så vi får se, hvad SMS-folket mener om Joachim B. Olsen i aften i semifinalen i Vild med Dans.

Bookmakerne blev snydt, da Oliver Bjerrehus røg ud

Ifølge de fleste bookmakere var Oliver Bjerrehus den store favorit i årets udgave af Vild med Dans. Men som bekendt kluntede han sig ud af konkurrencen i fredags, og bookmakerne har nu måtte finde en ny favorit.

Hos Scandic Bookmakers er favoritværdigheden nu landet hos Søren Bregendahl og Ashli Williamson, mens Joakim B. Olsen og Marianne Eihilt er drønet op af listen til 2. pladsen. Imponerende, når Joakim og Marianne var blandt favoritterne til at ryge ud, før deres første optræden.

Jette Torp og Mads Vad er nu de lavest rangede, tæt efterfulgt af Kenneth Carlsen og Kathrine Bonde.

En ny sæson Vild med Dans truer

Så går det sørme løs igen.

TV2’s seere kan ikke få nok af Vild med dans, så der kommer endnu en sæson.

Reklamerne på tv er begyndt og deltagerne er fundet.

Bookmakernes favorit i år er hestepigen Tina Lund. Ikke, at bookmakerne har den store idé om hendes danseevner, men da hun har optrådt letpåklædt i herremagasiner, vurderer de hendes seer-tække højt.

Mere om alle deltagerne senere.

God fornøjelse med årets Vild med Dans! 

Maria Fogh Rasmussen blev gift

Statsminister Anders Fogh Rasmussens datter Maria Fogh Rasmussen blev i sidste uge gift i Hørsholm Kirke med sin udkårne Jesper Duelund.

Overraskende nok har begivenheden ikke fået ret meget omtale på netmedierne. Måske har parret frabedt sig pressens opmærksomhed?

Der findes faktisk i skrivende stund kun en lokal notits om deres bryllup og nogle billeder i Billedbladet af Maria Fogh Rasmussen i brudekjolen. Nydelige billeder af bruden og en glad far, der også er statsminister.

Beverly Hills 90210 genopstår!

Så er der godt nyt til de mange, der var unge i 90′erne og var fans af tv-serien Beverly Hills 90210. (eller dem, som har set serien i nogle af TV2’s uendelige genudsendelser).

Nu er der planen om at genoplive serien. Det skriver TV2 VIP

Det vides ikke i skrivende stund, om Brandon, Kelly og de andre får pladser i den nye serie? Måske kan nogle af dem få roller som forældre til teenagebørn? Flere af skuespillerne har i hvert fald alderen til det.. 

Men sikkert er det, at Tiffani Thiessen ikke skal deltage i serien. Hun vil hellere være mor.  Så ingen Valerie i denne omgang af serien.

X-Factor trækker ikke tilskuere

X-Factor var en af de største seersuccesser i moderne tid på tv, men i ude i koncertsalene går det mindre godt.

I hvert fald er der kun solgt ca. halvdelen af billetterne til den store X-Factor koncertturné, som løber af stablen snart.

Er det mon prisen på knap 300 kroner, der skræmmer folk, eller har de bare fået nok på tv og behøver ikke gå ud og se de samme sangere synge nogle flere kopinumre? 

Paris Hilton i frækt show på sin fødselsdag

Det er længe siden, at her har stået noget om Paris Hilton. Det kan vi rette op på ved at fortælle om hendes 27-års fødselsdagsfest på en natklub i Los Angeles.

På vanlig selviscenesættende maner optrådte Paris nemlig selv på scenen til sin fest i et show, der næsten mindede om et stripshow. I hvert fald var der flere indslag, hvor hun vred sig på scenen iført sparsomme mængder tøj.

Læs mere og se billeder på TV2 VIP , hvor historien kommer fra. 

Lindsay Lohan fotografet topløs

Med sådan en overskrift forventer man at læse om en Paparazzi-fotograf, der har været på spil med en zoomlinse på en strand. Men nej, Lindsay Lohan er ganske frivilligt blevet fotograferet topløs i en fotoserie, som er en kopi af Marilyn Monroes sidste fotoserie.

Hvis man mest har været omtalt negativt igennem medierne i et års tid, kan omtalen af et sæt nøgne bryster måske også ses som en positiv ting for frk. Lohan..

Se billederne her hos den engelske sladderavis The Sun .

Historien er først set hos Ekstra Bladet

600 millioner til Heather Mills

Så er den store skilsmissesag mellem ex-Beatlen Paul McCartney og hans ex-kone Heather Mills overstået.

Paul McCartney siges at være god for en formue på 8 milliarder danske kroner, men kan nøjes med at give Frk. Milss 600 millioner af dem.

Samtidig får hun på hans regning permanent beskyttelse af fire sikkerhedsvagter.

Til gengæld må hun nu aldrig gå til pressen og sælge historier fra hendes tid som fru McCartney.

Læs mere hos Ekstrabladet

Vild med dans julegalla på fredag

Så er det på fredag, at man igen kan få et lille fix af ‘Vild med dans’ på TV2. Der blændes nemlig op for Julegalla med deltagelse af vinderne fra de tidligere omgange af danseshowet.

Til at supplere vinderne er også den på flere måder store dansestjerne Master Fatman.