Posts Tagged ‘trine villemann’
Trine Villemann kommenterer sin bog hos Sladderspalten
Her på Sladderspalten har jeg skrevet en smule om Trine Villemanns nye bog om kongehuset.
Det fik Trine Villemann selv til at kommentere på dette indlæg. Hun skrev: “Jeg synes jo at danskerne skal lære deres monarki bedre at kende og at vi fortjener et monarki, der er bedre end det vi har i øjeblikket. Når man læser min bog “1015 København K,” som er at finde i boghandler landet over fra på mandag, men som allerede nu kan forudbestilles i diverse boghandler på nettet, så vil man også se, at der er en grund til at jeg fortæller om episoden med Mary. Der er nogle sammenhænge, nogle oldnordiske traditioer, som gør at “almindelige” piger som Mary Donaldson har svært ved at finde fodfæste i de royale gemakker.”
Kommentar til debat eller ekstra reklamefremstød? Bedøm selv, men i hvert fald er hun aktiv på nettet og blander sig i debatter. Tjek evt. linket til hendes egen blog i hendes kommentar.
Villemann skyder løs på kongehuset: Frederik er luddoven
Trine Villemann fortsætter den massive promovering af sin nye bog. I et interview i Ekstra Bladet (som jo udgiver bogen på sit forlag), sender hun en bredside af kritik afsted mod kongehuset. Margrethe er udbrændt og har i øvrigt svigtet Frederik fra barnsben, Frederik er både konfliktsky og doven og prinsernes barnepige blev fyret i unåde få dage før sit 25-års jubilæum.
Villemann mener dog, at monarkiet stadig er en god ting og skal bestå. Hvis det blev afskaffet, ville det jo også være svært for hende at skrive flere bøger om emnet :-)
Læs interviewet her.
Mere om Villemanns bog om kongehuset
1015 København K hedder bogen, som leverede den historie, jeg fortalte her.
Ved lidt hurtig research fandt jeg ud af, at Trine Villemanns bog udkommer på Ekstra Bladets forlag. Det forklarer nok, hvorfor historien er startet hos Ekstra Bladet. De har altid været gode til marketing. Bogen kan købes her, hvis det måtte have interesse for nogen.