Sladderspalten

Gossip, rygter og sladder om de kendte, berømte og kongelige

Flower

Posts Tagged ‘kongehuset’

Kongelig bryllupsdato offentliggjort

Så er det blevet offentligt: Joachim og Marie skal giftes i Møgeltønder d. 24. maj næste år. Dagen er Dronning Ingrids bryllupsdag, så nogen har rigtig tænkt sig om.

Vielsen skal biskop Erik Norman Svendsen stå for i Møgeltønder Kirke, hvor prins Felix blev døbt i oktober 2002.

Nu ligger det også klart, at Marie Cavallier flytter til Danmark sidst i maj måned næste år, da hun først ville flytte hertil efter brylluppet.

Opskriften på en rigtig prinsesse

Marie Cavallier er netop nu i skarp prinsessetræning, fordi hun har indset, at det er nødvendigt at være forberedt for at få en god start på prinsesselivet. BT har fået trendforsker Emilia van Hauen til at give opskriften på den forberedelse, der skal gøre Marie til en rigtig prinssesse fra starten af.

Læs de 5 punkter i opskriften her hos BT  

Det engelske kongehus udsat for pengeafpresning

To mænd har forsøgt at afpresse det engelske kongehus for 100.000 pund ved hjælp af to videobånd, der efter sigende skulle indeholde en kongelig ansat, der tager stoffer og en sex-video, der involverer et medlem af kongehuset.

Kongehuset gik til politiet, der uden større problemer fik aftalt et møde med de to mænd, der troede, at de skulle mødes med repræsentanter fra kongehuset og have penge. Facit: To anholdte pengeafpressere.

En talsmand for det engelske kongehus udtaler, at han tvivler på, at der nogensinde har eksisteret sådanne videobånd. Og man kan overveje, hvorfor ejere af sådanne optagelser ikke bare gik til den engelske presse, som med glæde havde betalt i dyre domme for den slags?

Læs mere her hos TV2 VIP

Kronprinsens ex-kæreste stiller op til Folketinget

Kronprins Frederik havde for mange år siden en kæreste ved navn Malou Aamund. Hun er datter af Asger Aamund og var dengang fotomodel.

Nu er hun blevet rigtig voksen, har fået et arbejde, hvor hun bruger hovedet frem for sit kønne udseende og er så kommet så langt i sit liv, at hun nu også gerne vil være politiker. Hun stiller i hvert fald op til Folketinget for Ny Alliance, hvor hun bliver spidskandidat i Nordsjælland og har gode chancer for en plads som folketingsmedlem.

Læs mere hos Ekstra Bladet

Marie Cavallier gør klar til at blive fuldtids-prinsesse

Nu har Marie Cavallier taget et stort skridt i retning af at blive dansk prinsesse på fuld tid. Indtil nu har hun arbejdet i en betroet stilling i sin stedfars firma i Schweiz, men det skal være slut nu. Hun har sagt sin stilling op og er stoppet med at arbejde.

Hun venter dog med at flytte til Danmark, indtil hun er blevet gift med Joachim. Læs mere hos TV2 VIP.

Marys veninde raser over kongehus-bog

Prinsesse Mary har en veninde ved navn Amber Petty, som har talt med MSN Gossip. Hun er vred over den nye bog om kongehuset og fortæller, at Mary også er dybt fortørnet.

“Der er ingen sandhed i det overhovedet. Det er en ondsindet bog, skrevet af en ondsindet kvinde”, udtaler Amber Petty.

Mary ansætter ny hofdame

Kronprinseparret udvider deres medarbejderstab med virkning fra i morgen. Tanja Elise Kjærsgaard Doky bliver ansat som hofdame. Hvis hendes efternavn lyder velkendt, skyldes det, at hun er gift med musikeren Chris Minh Doky. Marys hidtidige hofdame Caroline Heering får tilføjet titlen privatsekretær. Ansættelsen af Fru Doky skyldes, at Caroline Heering har haft for stort arbejdspres som ene hofdame.

Det er ikke en fremmed, Mary inviterer indenfor. Doky-parret ses privat med kronprinseparret.

Læs mere hos Ekstra Bladet.

Skal svenskerne nu også have kongeligt bryllup?

I Danmark er der kongeligt bryllup på trapperne, når Joachim og Marie skal giftes, men nu lader det til, at svenskerne ikke vil stå tilbage for Danmark.

I hvert fald florerer der rygter om, at Kronprinsesse Victoria skal giftes Daniel, kæresten gennem fem år. Ifølge TV2 VIP har den svenske avis Expressen set et hemmeligt dokument, hvori en offentlig myndighed anmoder om ekstrabevillinger i forbindelse med et bryllup i kongehuset.

Joachims Marie med i sexvideo? Ynkelig ex-kæreste fortsætter hos Se og Hør

Se og Hør kører netop nu tv-reklamer for morgendagens blad, hvor tophistorien er, at Marie Cavallier har medvirket i en sexvideo, som hendes ex-kæreste har.

Som jeg bemærkede, da de bragte den første historie fra hendes ex-kæreste, er det her altså noget, der ligger ca. 14 år tilbage, hvor begge var 17 år gamle og gik i skole. Og når man tænker sig om, vil det i mange lande medføre sigtelser at offentliggøre den slags film med så unge deltagere. Ergo behøver kongehuset nok ikke frygte for, at videoen kommer i omløb.

Prins Henrik i bedring

Ifølge Billedbladet er Prins Henrik i fin bedring efter sin sygdom under kongeparrets besøg i Sydkorea. Han er blevet frisk igen efter sin bronkitis, som ellers havde sat sig på stemmen.

Læs mere hos Billedbladet

Medieforsker: Sladder om kongehuset kan undergrave monarkiet

Nyhedsavisen bringer et interview med en medieforsker fra Roskilde Universitetscenter angående kongehuset og sladder. Anledningen er den nye, kritiske bog om kongehuset, som kom i handlen i mandags. Michael Bruun Andersen mener, at historier om de kongeliges privatliv kan være med til at undergrave monarkiet. I løbet af det seneste årti har kongehuset i mindre grad været fredet end tidligere, og det fjerner noget af mystikken omkring dem.

“Kongehuset står i et dilemma. De er tvunget til at slippe mere og mere ud, fordi vi kræver det af dem, og har derfor ansat en informationschef. Men dermed forsvinder den royale mystik, som man har levet af. Og på den lange bane kan det blive kongehusets endeligt, for når det ikke længere er noget andet, end vi andre er, hvad skal vi så med dem”, udtaler han til Nyhedsavisen.

Læs hele artiklen her

Mulig straffesag for ulovlig indtrængen hos dronningen

I juli var der en stor sag i pressen, da en prostitueret havde været på ikke-autoriseret besøg i de kongelige gemakker og blandt andet fået taget nøgenbilleder af sig selv på dronningens tronstol. Efterfølgende brugte hun dem til reklame for sine ydelser.

I dag er politiet så færdige med at efterforske sagen og overdrager den til politiadvokaturen, der skal vurdere, om der skal rejses tiltale for ulovlig indtrængen. Kan man ustraffet snige sig ind hos de kongelige og få taget billeder? Det vil den nærmeste fremtid vise.

Læs mere her hos Ekstra Bladet.