Sladderspalten

Gossip, rygter og sladder om de kendte, berømte og kongelige

Flower

Posts Tagged ‘joachim’

Kongelig bryllupsdato offentliggjort

Så er det blevet offentligt: Joachim og Marie skal giftes i Møgeltønder d. 24. maj næste år. Dagen er Dronning Ingrids bryllupsdag, så nogen har rigtig tænkt sig om.

Vielsen skal biskop Erik Norman Svendsen stå for i Møgeltønder Kirke, hvor prins Felix blev døbt i oktober 2002.

Nu ligger det også klart, at Marie Cavallier flytter til Danmark sidst i maj måned næste år, da hun først ville flytte hertil efter brylluppet.

Joachims Marie med i sexvideo? Ynkelig ex-kæreste fortsætter hos Se og Hør

Se og Hør kører netop nu tv-reklamer for morgendagens blad, hvor tophistorien er, at Marie Cavallier har medvirket i en sexvideo, som hendes ex-kæreste har.

Som jeg bemærkede, da de bragte den første historie fra hendes ex-kæreste, er det her altså noget, der ligger ca. 14 år tilbage, hvor begge var 17 år gamle og gik i skole. Og når man tænker sig om, vil det i mange lande medføre sigtelser at offentliggøre den slags film med så unge deltagere. Ergo behøver kongehuset nok ikke frygte for, at videoen kommer i omløb.

Ekstra Bladet giver karakterer til Marie og Alexandra

Esktra Bladet har ladet “modediktatoren” Jim Lyngvild give prins Joachims forlovede og ex-kone karakterer. Marie og Alexandra bliver vurderet op imod hinanden og bliver tildelt point i en række kategorier. Til sidst ender Ekstra Bladet med at kåre Marie til “Joachims bedste scoring”.

Læs den let groteske artikel her.

Villemann: Alexandra truede Joachim til skilsmisse

Trine Villemanns i dag meget omtalte bog rummer åbenbart et væld af sladderhistorier om kongehuset. Tidligere refererede jeg historien om Mary, der troede, at Frederik var utro, og den nyeste historie går på, at prinsesse Alexandra skulle have truet prins Joachim til skilsmisse.

Villemann mener at vide, at der gennem længere tid havde været frustrationer, da Alexandra ikke trivedes på Schackenborg og derfor rejste meget rundt. Alexandra ville skilles kort efter Felix’s fødsel, men Joachim ville holde på formerne og sagde nej. Derfor truede hun med at afsløre en eller anden hemmelighed, hvis ikke han gik med til skilsmisse. Hemmeligheden skulle være så sprængfarlig, at han straks gav efter.

Læs mere hos Nyhedsavisen.

Note: Tag historien med et gran salt. Men i hvert fald får Trine Villemann promoveret sin bog i dag. (Dog lidt ærgerligt for hende, at Ekstra Bladet skrev hendes navn forkert og stavede det Willemann).