Sladderspalten

Gossip, rygter og sladder om de kendte, berømte og kongelige

Flower

Posts Tagged ‘ekstra bladet’

Helena Christensen taler om sine værste øjeblikke på catwalken

Den danske fotomodel Helena Christensen har talt med engelske Times Online om sin karriere. Det er blevet til en interview, der blandt andet indeholder tilbageblik på hendes værste øjeblikke på catwalken.

“Jeg har oplevet en del katastrofer på catwalken”, siger hun ligefrem.

“Det er ikke sjovt, når brysterne hopper ud af kjolen, eller når skoen falder af, og du er nødt til at slæbe den efter dig, fordi den stadig er fastgjort til din fod, afslører Helena”.

Læs mere hos Ekstra Bladet

Lai Yde taler ud hos Ekstra Bladet

Den Vild med dans-kendte skuespiller Lai Yde har givet et langt interview til Ekstra Bladet. Her kommer han blandt andet ind på alvorlige emner som hans alkoholiske far, hans skuespil og andre jobs og selvfølgelig hans forhold til Mie.

Læs interviewet her

Bagsiden af danse-medaljen: Boldsen plaget af rygter

Joachim Boldsen stod den anden dag frem i Ekstra Bladet og beklagede sig over, at der var opstået rygter om hans privatliv som følge af hans deltagelse i Vild med Dans. Rygterne gik på, at han skulle have en affære med Vickie Jo Ringgaard, som var hans dansepartner, indtil en skade satte en stopper for hans deltagelse i programmet.

“Jeg synes, at det er meget grænseoverskridende, at folk træder ind i mit privatliv på den måde. Det irriterer mig voldsomt, og jeg synes, at det er ved at være for meget.”, udtaler Boldsen til Ekstra Bladet.

Nu må man håbe for håndboldspilleren, at rygterne forstummer.

Læs hele artiklen her.

Prins Henrik er en ældre herre

Under overskriften “Venner bekymret for Henriks helbred”, fortsætter Ekstra Bladet føljetonen af artikler, der skal være med til at promovere bogen “1015 København K”. Artiklen indeholder en sludder for en sladder om prins Henriks helbred og franske temperament. Efter læsning er konklusionen hos undertegnede, at Henrik er en ældre herre, med dertil hørende knas med helbredet og små særheder, som ældre mennesker tit har. Intet revolutionerende over den artikel – og en tynd kop te til at bakke overskriften op.

Læs selv artiklen her, hvis det måtte have interesse.

Julie Berthelsen kåret til Danmarks lækreste singlekvinde

Ekstra Bladet har ladet læserne stemme om, hvem der er Danmarks lækreste singlekvinde. Vinderen blev popsangeren Julie Berthelsen foran ex-fotomodellen Helena Christensen og danseren Gigi Fredie-Pedersen. Næsten 62.000 læsere deltog i afstemningen.

Se top-ti hos Ekstra Bladet.

Vild med Dans-Andrea er for tynd!

Sådan lyder dommen fra Ekstra Bladets “modediktator” Jim Lyngvild, der beklager sig over, at Andrea Elisabeth Rudolph har tabt sig så meget, at hun har fået en tynd og benet krop. “Den smukkeste kvinde med den skønneste udstråling er kommet til at ligne en tør pind”, siger han.

Læs alle hans kommentarer her.

Mary: Jeg er en enlig mor, mens Frederik morer sig

Ekstra Bladet citerer i dag det australske ugeblad Woman’s Day, der har en historie om Mary. Ifølge bladet har Mary betroet sig til nogle venner, der efterfølgende er rendt til pressen. Hun har fortalt, at hun og Frederik lever adskilte liv, hvor hun passer børn, mens Frederik sejler og fester.

Man kan måske konkludere to ting ud fra denne historie, hvis den er sand:

a) De kongelige har trods alt nogle problemer i samme stil som almindelige dødelige

b) Mary har problemer med sin omgangskreds, hvis såkaldte venner løber til pressen.

Ekstra Bladet giver karakterer til Marie og Alexandra

Esktra Bladet har ladet “modediktatoren” Jim Lyngvild give prins Joachims forlovede og ex-kone karakterer. Marie og Alexandra bliver vurderet op imod hinanden og bliver tildelt point i en række kategorier. Til sidst ender Ekstra Bladet med at kåre Marie til “Joachims bedste scoring”.

Læs den let groteske artikel her.

Mere om Villemanns bog om kongehuset

1015 København K hedder bogen, som leverede den historie, jeg fortalte her.

Ved lidt hurtig research fandt jeg ud af, at Trine Villemanns bog udkommer på Ekstra Bladets forlag. Det forklarer nok, hvorfor historien er startet hos Ekstra Bladet. De har altid været gode til marketing. Bogen kan købes her, hvis det måtte have interesse for nogen.