Sladderspalten

Gossip, rygter og sladder om de kendte, berømte og kongelige

Flower

Posts Tagged ‘dans’

Topkarakterer for første gang i Vild med Dans

Vicki Berlin og Steen Lund var flyvende i gårsdagens Vild med dans. For første gang i denne sæson medførte det, at alle fire dommeren hev et 10-tal efter parrets første tango. Meget imponerende!

Efterfølgende sikrede de sig også gode bedømmelser fra dommerne i den fælles wienervals, og der var ingen tvivl om deres samlede førsteplads hos dommerpanelet.

Lisbeth og Thomas tabte bunddysten til Rikke & Mads, som havde bedre helt med SMS-stemmerne, selvom de var havnet nederst efter dommernes stemmer.

Mere om programmet følger senere.

Thomas Evers fra Vild med dans fangede en tyv

Thomas Evers Poulsen, der danner par med Lisbeth Østergaard i årets udgave af Vild med dans, fangede egenhændigt en tyv i søndags.

De fem tilbageblevne par i Vild med dans var samlet til fælles træning på Pejsegården i Husum, da en ansat på produktionen overraskede en tyv, der gennemrodede lommerne på det efterladte tøj i dansernes omklædningsrum.

Manden tog straks flugten, men Thomas Evers Poulsen var hurtigt efter ham. Han løb efter tyven – iført dansetøj og det hele – og endte med at fange ham i en bus, hvor chaufføren straks lukkede døren, så tyven ikke kunne stikke af.

Bagefter har alle sagt, at jeg aldrig skulle være løbet efter ham. Han kunne jo have haft en kniv. Og det er jo rigtigt. så det gør jeg nok ikke en anden gang,” fortæller Thomas Evers Poulsen.

Jyllandsposten bragte historien.

Kan du huske, hvem der dansede med hvem?

Vild med dans kører nu på 4. sæson, og det kan efterhånden blive svært at huske, hvem der dansede med hvem, og hvem der vandt 2. sæson. Derfor har TV2 sammensat en oversigt med de vigtigste informationer fra alle sæsonerne. Den kan findes her, hvor man blandt andet kan blive mindet om, at Mie, der nu kærester med Lai, dansede sammen med Master Fatman sidste år.

Optakt til Vild med Dans

Fredag aften går det løs igen. Der er seks par tilbage i konkurrencen og sent fredag aften vil der kun være fem tilbage.

Mie og Lai skal danse slow foxtrot, Robert og Marianne får noget mere tempo på med en quickstep. Lisbeth og Thomas danser tango, som Lisbeth fortalte om på sin blog i løbet af ugen. Rikke Hørlykke skal ud i en cha cha cha sammen med Mads, mens Vicky og hendes stadig nye makker Steen skal ud i en paso doble. Said og Mette lukker festen med en jive.

Kl. 20.00 går det løs!